/logo-blue-bold.png
 
 
Når kærligheden gør ondt
Vi mennesker er afhængige af hinanden, på godt og ondt. Det viser sig selvfølgelig mest tydeligt når vi møder kærligheden. Den er det bedste der findes og kan være så vidunderlig - men kan også være smertefuld, næsten på samme tid. Vi vil jo så gerne bevare kærligheden og kæmper for den, men samtidig kan den gøre ondt og næsten ødelægge os i vores tro på hinanden og på os selv. 

Hvornår er det så, at kærligheden kan gøre ondt? Først og fremmest er det når samtalen mellem parterne bliver til tavshed og dermed til usikkerhed, og når der begynder at opstå magtkampe i forholdet. Det er ikke noget usædvanligt, mange kender det, men det får kærligheden til at gøre ondt. 
Et eksempel kan illustrere det og samtidig vise, hvad der kan være med til at løsne op og genskabe tilliden i forholdet. Et meget velkendt mønster kan se sådan ud: Den ene part føler, at han eller hun bliver angrebet verbalt af den anden, når de prøver at indgå i en samtale. Umiddelbart vil vi nok sige, at den der føler sig angrebet også kommer til at føle sig usikker og utryg. Men den af parterne, der angriber, gør det jo af en årsag, og denne årsag er ofte usikkerhed. 
Skal samtalen eller kommunikationen mellem de to genskabes, må vi derfor prøve at finde ud af, hvorfor dette mønster er opstået. Det er nemlig vigtigt at slå fast, at det er måden de to mennesker kommunikerer på, der er problemet - og ikke den ene eller den anden part i forholdet. 
En analyse kunne se sådan ud, og vi begynder med den af parterne, der opfattes som “angriberen”, den der bebrejder og retter anklager. Som sagt gør vedkommende det af en årsag, og denne årsag er ofte, at han eller hun går frem, fordi den anden går tilbage, eller trækker sig og bliver passiv i forholdet. Sagt på en anden måde: Den af parterne, som vi her kalder for “angriberen” gør det ofte fordi vedkommende savner den anden, som jo har trukket sig og er blevet passiv. Det lyder måske lidt bagvendt, men sagen er, at hvis den ene af parterne trækker sig, er for passiv, tier eller ikke deltager i samlivet, så opstår der et savn hos den anden, som så går frem, bliver offensiv og dominerende - for at lokke sin partner frem igen.
Så kan man selvfølgelig overveje, hvorfor det så ikke bare bliver sagt højt. Men det gør det ikke, fordi de to parter bliver fanget i et dårligt kommunikationsmønster i deres samliv. Når den ene går frem og “angriber” eller bebrejder, fordi den anden så at sige går tilbage eller trækker sig følelsesmæssigt, så begynder der en ond cirkel. Den, der føler sig angrebet, vil ofte enten trække sig endnu mere eller måske selv begynde at angribe. Når dette sker, så trænges de virkelige årsager til konflikten i baggrunden og bliver overdøvet af gensidige beskyldninger. I stedet ender det i en slags magtkamp, som også overdøver kærligheden og gør den smertefuld.
Her kan psykoterapi være en hjælp til at få brudt de onde cirkler, fordi det ikke handler om at finde den skyldige, men om i fællesskab at få genskabt de to menneskers tillid til hinanden. Når den ene handler på en måde, som den anden oplever som et angreb, så kunne det jo være, at årsagen ligger i et savn: “Kom nu frem, kom nu ud til mig, lad mig lære dig at kende igen og sig mig hvem du er.” 
Men for den, der oplever sig angrebet - ja, så opleves det jo lige netop som et angreb, og derfor vil vedkommende, som sagt enten trække sig endnu mere, eller iværksætte et modangreb. Derfor handler det også om at den af de to, der føler sig angrebet, skal mødes af et mere positivt udtryk, så han eller hun kan føle sig savnet og få lyst til at komme frem igen.
Hver gang man af forskellige årsager føler sig usikker eller utryg, har man ingen reel mulighed for at lære sin partner at kende, hvis man reagerer med at angribe eller at trække sig, i stedet for at være nysgerrig. Når man reagerer med at angribe, i stedet for at være nysgerrig, vil den anden enten svare med at trække sig væk eller selv skrue op for angrebsvolumen og angribe tilbage. Og så er man lige vidt, og sådan ser magtkampe i kærlighedsforhold ofte ud. Men selvom ens partner tier og trækker sig, har man ikke “vundet”, for i kampens hede har man mistet den trygge kontakt til sin partner.
Parterapi vil ofte have det mål, at skabe så stor forståelse imellem parterne i forholdet, at det mønster, der udspiller sig i magtkampene, bliver genkendt før det igen ender med at være smertefuldt for begge. Det er mønsteret i parforholdet, der er problemet og ikke den ene eller den anden part i kærlighedsforholder. 
Kontakt:
Har I brug for parterapi, kontakt mig for at høre nærmere.

Tlf. 20 81 96 74 
Send en e-mail
 /20191006_202827.jpg
   
 

 
Elsker, elsker ikke
Du elsker mig … du elsker mig ikke. Jeg bliver tiltrukket … jeg bliver afvist. Du er den rigtige for mig … nej, du er den forkerte for mig. Dette kunne ligne modsætninger, men i parforhold er det ikke unormalt, at svinge mellem den slags modsatrettede følelser. Men det er svært, og det kan være smertefuldt. Og det er ofte derfor, at vi går i parterapi.

Måske lyder det mærkeligt, men faktisk kan vi i den sammenhæng lære noget af de to verdensberømte skuespillere Elizabeth Tayler og Richard Burton. Umiddelbart virker deres forhold som dårlig reklamer for parterapi. Ganske vist blev de gift to gange, men de blev også skilt to    gange – og deres forhold var som en følelsesmæssig tsunami.

Men i bogen Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte viser den danske psykolog Jytte Vikkelsøe, at vejen til det liv, man som par stræber efter, altid går gennem de mest fastlåste konflikter. Og faktisk bruger hun netop Elizabeth Tayler og Richard Burton som et eksempel på, at vi ofte falder for et andet menneske, som netop også rummer kimen til konflikt med én. Det betyder, at der i valget af partner er en dynamik indbygget – den store lidenskab, men på samme tid også elementer af stor usikkerhed, tvivl og foruroligelse. Se lige her, hvordan Richard Burton beskrev dette da han for første gang mødte Elizabeth Tayler:

»Hun var så usædvanlig smuk, at jeg næsten lo højt. Hun … (var) sult, brand, ødelæggelse og pest … altings sande ophav. Hendes bryster var apokalyptiske, de ville lægge imperier i grus, før de visnede hen … hendes krop var et mirakuløst bygningsværk … Hun var ubestrideligt vidunderlig. Hun var overdådig. Hun var mørkt, kompromisløst fråseri. Hun var, kort sagt, simpelthen for meget … de store violblå øjne … havde et sært glimt … Evigheder passerede, civilisationer opstod og bukkede under, mens disse kosmiske projektører undersøgte min mangelfulde personlighed. Hvert akne-ar i mit ansigt blev til et månekrater.«

Det er jo en tiltrækning og frygt for afvisning, der giver lyd fra sig her, på én gang og i forhold til det samme menneske – ekstase og lurende katastrofe, som Jytte Vikkelsø beskriver det.

I sin bog fortolker Jytte Vikkelsøe det på denne måde: Noget fælles gør sig gældende for de par, som hun har arbejdet med – nemlig det tilsyneladende modsætningsfyldte, at begge parter altid forelsker sig i et menneske, som rummer to karaktertræk. Man forelsker sig altså i en person, som rummer både de karaktertræk, som man selv beundrer mest og selv ønsker at have, men har meget vanskeligt ved at udvikle eller udtrykke og på samme tid karaktertræk, som man selv finder meget foruroligende, og derfor prøver at undslippe eller holde ude af sit liv.

Det er disse modsatrettede egenskaber, som kan resultere i den smertefulde oplevelse »du elsker mig … du elsker mig ikke« o.l. Men – og det er her parterapien kommer ind: Dette er ikke kun parforholdets nederlag. Det kan også blive forholdets udvikling. Som Jette Vikkelsøe skriver, så kan disse indbyggede uoverensstemmelser komme til at dominere parforholdet, »men de kan også vise vejen til forløsning. Konflikterne er nemlig også parforholdets ulevede mulighed.« Det er her parterapien kan hjælpe os til at udvikle os i fællesskab. Partneren tilbyder jo faktisk en mulighed for at man kan møde de træk hos ham eller hende, som man selv både har frygtet og længtes efter i sit liv.

Jytte Vikkelsøe skriver det meget præcist: Gaven som partneren kan bringe er »udfordringen til at møde os selv og tage ejerskab for den drøm og den længsel, der, hvis vi mærker efter, sikkert har boet i os, så længe vi kan huske.«
 

Kontakt mig

Har I brug for parterapi, kontakt mig for at høre nærmere.

phone Tlf. 20 81 96 74 
mail Send en e-mail
 
 
 
 
 

 

 

 
 
Kontakt
Marianne Overbye Nielsen
Brogade 2a, st.tv.
4700 Næstved
Tlf: 20 81 96 74

CVR:35921265
Tidsbestilling
Du er altid velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere og træffe en aftale.
Man - fre: Tlf.: 20 81 96 74
Jeg er medlem af
i/iceeft-logo-with-words-final.jpg  /idpf-logo-trans-200.gif